Yes we can, årsplan 5. klasse

Her får du en årsplan og læringsmål for Yes we can 5. Læringmålene er udledt af Fælles mål for engelsk 2019, men er konkrete og indgår i større, meningsfulde undervisningsforløb.

Klik på plusserne herunder, og læs om de enkelte kapitlers indhold og omfang. Få overblik over, hvilke mål der er fokus på i FM-skemaet, og se omsatte læringsmål og forslag til tegn på læring.

FM-skemaerne kan også downloades som pdf til udskrivning. Der er direkte link i teksten ”downloades som pdf til udskrivning”.

Årsplanen giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært ses som en anbefaling i forhold til progressionen mellem kapitlerne samt varigheden af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Kapitel 1: Together Again!

Lektioner

4

Fx uge

33-36

Together Again giver indblik i skoledagen hos forskellige engelsksprogede børn. De fortæller om typiske aktiviteter og rutiner, som knytter sig til deres skolekultur, og der er rig mulighed for at de danske elever sammenligner med egne forhold og udtrykker deres holdning. Kapitlet tager også hul på snakken om, hvad eleverne drømmer om at lave, når de bliver voksne. Afsættet hertil er blandt andet et uddrag fra den kendte rap When I grow up. Endelig læser eleverne et uddrag af The Donut Diaries of Dermot Milligan.

Grammatisk er der fokus på brugen af verber i præsens og præteritum.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Me, Myself and I

Lektioner

5

Fx uge

37-41

Me, Myself and I er et kapitel, som inviterer til at tale og skrive om familieforhold og familieaktiviteter. Eleverne læser også en længere tekst om at være YouTuber, og de leger med sproget i tre forskellige digte. I teksten om My Family læser eleverne om drengen James og hans familie. Undervejs beskrives søskenderelationer, sammensatte familier, fritidsinteresser og boligforhold, og eleverne vil nemt kunne tale med om disse ting. Herefter er omdrejningspunktet fritid, men især familietid, ligesom kapitlet lægger op til at arbejde med beskrivelser af familiemedlemmer. Grammatisk er der fokus på de personlige pronomener samt spørgsmål med Can.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Our Mysterious World

Lektioner

5

Fx uge

44-48

Our Mysterious World giver eleverne indsigt i en række uforklarlige og mystiske forhold eller hændelser. Nogle af dem knytter sig til naturen, andre til personlige oplevelser, Tv-serier eller legender. Først i kapitlet læser eleverne en række faktaprægede tekster om World mysteries som fx the Loch Ness monster, Stone Henge og Area 51. Senere læser de den fascinerende beretning om skotske Cameron, som er overbevist om, at han har haft et andet liv på øen Barra. Herefter følgen legenden om The Lost Girl og Count Dracula. Eleverne får beskrevet tre forskellige og uforklarlige naturfænomener i henholdsvis USA og Australien, inden de runder kapitlet af med et besøg i Tv-serien Stranger Things. Grammatisk er der fokus på Is there …? Og Are there …?

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Time Off

Lektioner

6

Fx uge

1-6

Time Off er et kapitel, som inviterer til at tale og skrive om, hvad eleverne laver i deres fritid og hvilke opgaver, de har derhjemme. Der er fokus på spørgsmålet om, hvad penge betyder for eleverne og på, hvad gaming har af fordele og ulemper. Endelig læser eleverne en række kort tekster om frivilligt arbejde og præsenteres for en opskrift. Kapitlet indeholder uddrag fra David Walliams Billionaire Boy og Jeff Kinneys Wimpy Kid, ligesom eleverne læser diget I Don’t Know What to Do Today af Kenn Nesbitt. Grammatisk er der fokus på Spørgsmål med Do og Does.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Four Takes on the UK

Lektioner

5

Fx uge

9-13

Four Takes on the UK er et kapitel, som dels giver eleverne en introduktion til de fire lande i UK, dels præsenterer udvalgte film og filmlokationer. Eleverne arbejder først kort med række faktaoplysninger om de enkelte lande, men herefter er omdrejningspunktet forskellige filmgenrer og filmlokationer. Film interesseret generelt eleverne, og temaet lægger op til gode samtaler om både genretræk og yndlingsfilm, ligesom det vil være naturligt at arbejde videre med UK – ikke blot i forhold til film, med også i forbindelse med natur, kultur og historie. Grammatisk er der fokus på Brugen af Have you got …?

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Take It to the Extreme

 

Lektioner

6

Fx uge

15-20

Take It to the Extreme er et kapitel, som byder på en række tekster, der alle har det ekstreme som fokusområde. På kapitlets første opslag får eleverne indblik i udvalgte rekorder fra The Guinness Book of Records, og herefter er omdrejningspunktet forskellige former for ekstremsport. Eleverne bliver præsenteret for sportsgrene, og de læser om unge mennesker, som har klaret ekstreme udfordringer. Det er oplagt at læse mere om ekstremsport og bygge videre på faktateksterne, ligesom klassen kan fordybe sig i flere ekstreme rekorder. Grammatisk er der fokus på gradbøjning af adjektiver.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.