Yes we can, årsplan 4. klasse

Her får du en årsplan og læringsmål for Yes we can 4. Læringmålene er udledt af Fælles mål for engelsk 2014, men er konkrete og indgår i større, meningsfulde undervisningsforløb.

Klik på plusserne herunder, og læs om de enkelte kapitlers indhold og omfang. Få overblik over, hvilke mål der er fokus på i FM-skemaet, og se omsatte læringsmål og forslag til tegn på læring.

FM-skemaerne kan også downloades som pdf til udskrivning. Der er direkte link i teksten ”downloades som pdf til udskrivning”.

Årsplanen giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært ses som en anbefaling i forhold til progressionen mellem kapitlerne samt varigheden af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

 

Kapitel 1: What's your sport?

Lektioner

8

Fx uge

34-37

Eleverne er tilbage fra ferie og bliver i første kapitel præsenteret for forskellige sportsgrene. Formålet er, at de skal kunne fortælle om deres egen samt familiens interesse for sport. Eleverne bliver præsenteret for begivenheden De Paralympiske Lege, og kapitlet afsluttes med, at eleverne laver en video om deres fritidsinteresser. Grammatisk er der fokus på brugen af verber i præsens.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Wizards and witches

Lektioner

8

Fx uge

38-41

Dette kapitel tager afsæt i tekster om hekse og troldmænd, og kapitlet udbygges til også at omhandle Halloween. Eleverne øver sig blandt andet på at lave en invitation til en Halloweenfest og bliver introduceret for forskellige mad- og drikkevarer, som passer til temaet. Undervejs i kapitlet arbejdes der med kapitlets ord og fraser i varierede, mundtlige aktiviteter. Eleverne arbejder blandt andet med digte og øver udtale og intonation. Grammatisk er der fokus på brugen af personlige pronominer.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: A trip to London

Lektioner

6

Fx uge

46-48

Kapitlet tager udgangspunkt i byen London. Eleverne følger Amelia, som skal holde weekend i London med sin bror. Her skal de blandt andet i teatret, og de skal besøge en række kendte seværdigheder. Eleverne arbejder forskellige tekstgenrer – dialoger, faktatekster, digte og en sangtekst. Sidst i kapitlet får de mulighed for at søge mere information om Londons turistattraktioner og selv skrive en kort faktatekst. Grammatisk er der fokus på brugen af præpositioner

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Wild animals

Lektioner

8

Fx uge

1-4

Dette kapitel fortsætter hvor kapitel 3 slap, nemlig i London, hvor Amelia og Liam skal i Whipsnade Zoo. Eleverne læser om udvalgte dyr fra haven og om hvad det vil sige at være Junior Keeper for a day. Herefter beskæftiger de sig med en række tekster og opgaver, som fokuserer på truede dyrearter og på regnskove i USA. I den forbindelse introduceres de til organisationen WWF. Sidst i kapitlet læser de historien om How the Zebra Got His Stripes. Grammatisk er der fokus på brugen af possessive pronomener.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: My passion

Lektioner

10

Fx uge

8-12

Dette kapitel tager afsæt i en samtale mellem Amelia og to af hendes venner. De skal på tur og besøge The Roald Dahl Museum, og de skal opføre forestillingen The Magic Finger. I samtalen fremhæver de, hvad de hver især er gode til, og dette er også kapitlets omdrejningspunkt. Hvor der tidligere har vært fokus på elevernes sportsaktiviteter, lægges der nu op til at tale om kreative evner og interesser. Foruden et uddrag af The Magic Finger læser eleverne også digte, en præsentation af en ung kenyansk artist og en faktatekst om Roald Dahl-museet. Grammatisk er der fokus på verber i udvidet præsens (-ing form).

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Collectors

Lektioner

10

Fx uge

13-18

Dette kapitel har fokus på opdagelsesrejsende og samleobjekter. Eleverne arbejder først med teksten Let’s look back, hvor Jack, som de kender fra tidligere, fortæller om sin tipoldefars oplevelser. I denne forbindelse læser eleverne også en kort faktatekst om opdagelsesrejsende Robert Falcon Scott, ligesom de stifter bekendtskab med Amelia Earhart og Neil Armstrong. Sidste del af kapitlet handler om, hvilke forskellige ting, man kan samle på, og eleverne interviewer blandt andet deres familiemedlemmer og undersøger, hvad de samler på. Grammatisk er der fokus på brugen af datid.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: Save the oceans

Lektioner

10

Fx uge

19-26

I bogens sidste kapitel er Amelia og Jack på tur til Galway Beach, og her undersøger de forskellige ting om verdenshavene og forureningen af disse. Eleverne taler om, hvad de plejer at lave på stranden og læser om om udvalgte fisk i Fantastic fish facts. De får en opskrift på fiskenuggets og introduceres til organisationen 4Ocean, som kæmper for at holde forureningen i havene nede. Eleverne opfordres til at være opmærksomme på deres forbrug af plastik og fx støtte bevægelsen Take 3 for the Sea ved at samle 3 plastikgenstande næste gang de skal på stranden. Grammatisk er der fokus på brugen af these og those.

Læs mere om forløbet, se læringsmål og tegn på læring her.